Click here: => esexlira.fastdownloadportal.ru?dt&keyword=jeg+elsker+dig+tegninger&source=bandcamp.com_dt


Hans frisindede værtinde Fru. Han er en meter og kæmpe, hvorimod jeg er en meter og smølf — jeg kan ikke helt nå derop selv om jeg står på tæer — tage et billede af det igen, hvordan?

Skal det være morsomt? Vil du gøre mig og resten af verden den lille bitte tjeneste at oversætte historien til engelsk så jeg kan publicere den på min side? Vi fordi hun sødt spurgte mellem hiksene, om mor osse var ked af det? Tegning har en umiddelbarhed, der vibrerer og kan sende et budskab direkte ind i sindet på beskueren.



Kommunikationsforum Du elsker deres tegninger, men hvilke satiretegninger elsker de selv? Ja, hvilken en ville de vælge, hvis de blot skulle vælge en eneste tegning? Vi bad otte berømte avis- og satiretegnere vise os deres yndlingstegning og fortælle, hvorfor de netop har valgt den. Redaktionen Kforum De her videnskabsfolk aner jo tydeligvis ikke, hvad de har gang i. Tegningens komposition og opbygning er en vigtig del af fortællingen: De videnskabelige instrumenter fylder meget, er uoverskuelige og komplicerede. Videnskabsmændene ser vigtige og kloge ud, men de er små og placeret helt nede i bunden af tegningen. Deres lidenhed gør dem latterlige. Samtidig er der også en kærlig tone i portrættet; det er ikke ondskabsfuldt eller plat. Det er super raffineret. Grafisk er det også en overlegen tegning. Tegningen er tidløs og kunne med modifikationer være lavet i dag. Han arbejdede under besættelsen som bladtegner for Socialdemokraten, men samtidigt leverede han i al hemmelighed striber og tegninger til modstandsbevægelsens illegale blade. Hans virke som satiretegner var derfor langt fra risikofrit, og dét, sammen med hans skarpe pen, beundrer jeg ham for. Jeg har valgt en af hans tegninger fra efter befrielsen i 1945, som er en barsk kommentar til samarbejdspolitikerne. Tegnet satire er efter min mening bedst, når tegneren sparker opad, altså retter skytset mod magthaverne. I dag fyldes medierne mestendels af tandløs social satire, som i bedste fald er ufarlig adspredelse uden krav til nævneværdig tankevirksomhed fra modtagerens side. Satire skal sætte tanker i gang hos modtageren, ikke lukke ned for dem. Han er meget klog, og det ved jeg, fordi han har tykke briller. Plus han griner lidt mellem sætningerne, når han snakker, og det er tegn på, at man er klog, hvorimod hvis man snakker i en lang strøm, holder en halvlang pinlig pause og så griner højlydt, er det ofte tegn på, at man lidt er en idiot. Johan kan forene det højpandede med det lavbrynede, og det elsker jeg! Der er noget i blandingen af hans lidt klumsede personer og skarpere-end-valyrisk-stål-pointer, der rammer uforfærdet rent. Satiretegningen, jeg har valgt, spidder så meget mere end en enkelt situation — den portrætterer flest-klik-mediebilledet samtidig med markante kulturforskelle. Jeg kan genkende situationen — helt ned til hvordan den lyder — med det samme, og det får mig til at tænke. Den handler om erhvervslivet, men har det overraskende og sjove setup, at det hele foregår på det mongolske plateau, altså et bjergrigt område bestående af uendelige stenfyldte sletter næsten uden vegetation. De handler med sten og pinde. Og de tænker meget på fremtiden med internettet, som endnu ikke er etableret i ørkenen. Sammenstillingen af minimalistisk ørkenlandskab med buddhistiske munke og et erhvervsliv i vanvittigt tempo er en formel, der konstant kaster gode striber af sig i Kjeldsmarks selskab. En skøn blanding af den alvorlige læser og en intens frisør gut. Et godt udtryk for Kraghs mix af humor, alvor og det levende liv. En god satiretegning viderebringer det, som sker for øjnene og ørene af en, det kan være hårstil, politik, sex eller død. Tegning har en umiddelbarhed, der vibrerer og kan sende et budskab direkte ind i sindet på beskueren. Eiler Krag omfattede i sin levende tegnestil både politisk satire og mere melankolske stemningsbilleder. Det er simpelt og sofistikeret på samme tid, og så har han valgt et emne, der er relevant. Det, som satiretegninger kan i forhold til at reflektere over samfundet, gør, at den form for tegninger ikke bare har en værdi som kommentar her og nu, men også på sigt virker som et historisk overblik. En satiretegning behøver ikke nødvendigvis være sjov — den skal ville noget, mene noget. Og det gør Niels Bo Bojesens tegninger. For eksempel Herr Flaumann, der tænker på, hvad han kunne have svaret. Skal det være morsomt? Vi kender alle til det gyldne øjeblik, hvor vi kunne have fyret den helt rigtige replik af, men desværre dukker replikken først op dagen efter. Men Fritz Jürgensen går et skridt videre: Han lader Herr Flaumann nyde tanken om, hvad han kunne have svaret, og dermed bliver staklen yderligere til grin, eller hvad? Man kan også indlæse en medfølelse med staklen. Måske er det netop hemmeligheden bag Jürgensens holdbarhed. Han skildrede såvel det københavnske borgerskab som proletariatet med empati, og derved nåede hans satire et spadestik dybere end den indsnævrede hån, Jürgensens samtidige udviste over for de segmenter, de ikke selv tilhørte. Derfor står nutidens satire i dyb gæld til Jürgensen, for vi er heldigvis også rigtig flinke mod vores ofre.

Jeg forsøger at famle lidt efter at løse den rigtigt, men SlåMigLigeiMåsenOgKaldMigKarstenDetErSvært. Og nej det virker sgu aldrig rigtig helt, vel. Græder sol lidt indvendigt. Man har brug for at vide der ikke var en magisk sætning, der kunne afkorte hendes flippen ud og gjort det lettere for hende. Redaktionen Kforum De her videnskabsfolk aner jo tydeligvis ikke, hvad de har gang i. Tænker nogen gange om den lille hjerne virkelig er ved at bryde sammen. Læste engang, at jeg elsker dig tegninger er de mennesker der står en nærmest som i højest autobus kan trykke på alle ens forkerte knapper og sende en op i det røde felt.